Sønderjylland blev en del af Tyskland i 1864 og brugte derfor tyske mønter. Det skyldtes at vi tabte 2. Slesvigske krig og både Nordslesvig (Sønderjylland), Sydslesvig og Holsten blev tysk.
Indtil 1. verdenskrigs start i 1914 var der mønter nok. Muligheden for at veksle sedlerne og sølvmønter til guldmønter stoppede ved krigens udbrud (Tyskland gik officielt fra guldmøntfoden 4. august 1914, praktisk var det allerede sket 31. juli 1914). Det medførte at folk begyndte at hamstre sølv- og guldmønterne og i krigens sidste 2 år (1917 og 1918) var der stor mangel på skillemønt. Det samme var der i årene umiddelbart derefter. Der havde været officielle pengesedler med 5, 10 og 20 Mark hele perioden fra 1874 og i 1914 begyndte man også i tyskland at lave officielle sedler med 1 og 2 Mark.
Småmønterne var der derimod ikke gjort ret meget for at erstatte fra officielt hold.
I Tyskland var man allerede i 1914 begyndt at lave nødpengesedler til erstatning for de manglende mønter, men i Sønderjylland var det først i 1917 man begyndte med nødpengesedler. Nogle af de første blev forbudte, men i årene 1917, 1918 og 1919 var der mange byer i Sønderjylland, der brugte nødpengesedlerne i den daglige omsætning. Den 17. april 1917 sendte regeringspræsidenten i Slesvig-Holsten et brev til de kommunale forvaltninger, hvori han stiltiende accepterede udstedelse af nødpenge ”i rimeligt omfang.”[9]
Tyskland tabte jo 1. verdenskrig i november 1918. Ret kort tid efter i 1919 begyndte der at komme nødpengesedler med politiske budskaber, der argumenterede om Sønderjylland skulle forblive tysk eller blive dansk igen.
Slesvig blev fra 10. januar til 16. juni 1920 administreret af Den Internationale Kommission for Slesvig (CIS). CIS = Commission Internationale Slesvig.
CIS forbød den 18. maj 1920 med omgående virkning Kommuner og Kommunalforbund at udstede nye nødpengesedler. Overtrædelse ville blive straffet med bøder. [11]
De pengesedler der er udstedt i 1920 er i meget stor grad lavet med politiske motiver og en del er udelukkende lavet som spekulation. De blev produceret for at blive solgt til samlere og det er ganske få af 1920 sedlerne der har været rigtigt brugt som betalingsmiddel.
Gennem hele perioden har sproget spillet en betydelig rolle. Det almindeligste er sedler med tysk tekst (1917, 1918 og de første måneder af 1919, hvor landsdelen var regeret af tyskerne), men der er også sedler med både dansk og tysk tekst og endeligt Dybbøl sedlen med kun dansk tekst i 1920.
I 1919 blev det ved Versaillestraktaten besluttet at der skulle laves folkeafstemninger, der skulle afgøre hvilket land de enkelte regioner i fremtiden skulle høre til. Slesvig blev opdelt i 3 zoner, hvoraf der skulle stemmes i de 2. [12]
Zone 1 = det nuværende Sønderjylland. Afstemning 10. februar 1920. Flertal for Danmark. Genforenet med Danmark (formelt m. virkning fra 15. juni), men praktisk 10. juli 1920. Chr.X red over grænsen.
Zone 2 = Mellemslesvig. Afstemning 14. marts 1920. Flertal for Tyskland. Området forblev tysk.
Zone 3 = Sydslesvig. Her var det besluttet at der ikke skulle være afstemning.
Sønderjyske nødpengesedler er et spændende samlerområde. Både historisk og politisk, men også rent billedmæssigt, da den enkelte seddel ofte er et farvestrålende kunstværk. Sedlerne har været beskrevet i forskellige kataloger og tidsskrifter, men da der ikke har været en samlet styring af udgivelserne bliver der ved at dukke nye ting op, der ikke har været beskrevet tidligere. Sedlerne er jo udgivet af byer, sogneråd, amter, organisationer og enkeltpersoner, så kreativiteten har haft meget vide rammer.
Vil du have en mail, når hjemmesiden opdateres ! Eller
Kan du hjælpe at gøre hjemmesiden bedre ?
Så kontakt gerne ej@noedpenge.dk Tilbage til forsiden